”Undervisning i religion beror på en grundlæggende vanskelighed, at man i undervisningen ikke kan lære om religions tydninger og betydninger uden en forudgående erfaring med religion og det religiøse”.

Oettingen, 2012

Hvis ovenstående udsagn står til troende, står vi med en udfordring.

Et liturgisk forløb, bøn eller salmesang vil for mange unge være fremmed og uforståelig. Det at folde hænder, knæle, synge sammen, slå korsets tegn kan skabe aflæring og modstand, hvis det præcentres på en måde, hvor det tages for givet, at det skal man da "kunne". Det er noget, man skal lære, ligesom man skal lære, hvordan man gebærder sig i en svømmehal, på et museum, til en koncert eller i et indkøbscenter.

Alt skal afkodes og forstås, eller alternativt vender man det ryggen, fordi det er for mærkeligt. Derfor skal det introduceres med nænsomhed, og konfirmanderne skal tages ved hånden.

Derfor kan det anbefales at starte op forsigtigt ...

• Ved at introducere og forklare hvert led (f.eks. hvordan beder man, hvorfor beder man, på hvilke måder kan man bede)
• Ved at gøre det enkelt og langsomt og lægge lag på
• Ved at inddrage konfirmanderne, så de selv deltager og sætter ord på
• Ved at gentage det indlærte