- Konfirmandernes deltagelse i forberedelse af konfirmationsgudstjenesten. 

1. Konfirmanderne vælger 2-3 – evt. samtlige salmer til deres konfirmation – eller organisten spiller særlig musik, som er tilegnet dem.

2. Konfirmanderne træffer fælles beslutning om hvilken tilspørgsel de ønsker anvendt for holdet.

3. Konfirmanderne vender front mod menigheden, når de fra alterskranken i kor siger trosbekendelsen for at understrege, at de står ved den for Gud og hvermand med åbent ansigt.

4. Konfirmanderne vælger deres personlige Skriftord i god tid før konfirmationen, og arbejder kunstnerisk med Bibelordene – f.eks ved fremstilling af moderne ikoner. Børnenes kunst er udstillet i kirken til konfirmationen, og i prædiken/tale kan der refereres til billederne.

5. Konfirmanderne får en minde-ting (f.eks. en blomst, sten, kors, "streg-kode-billede"- jvf. Con Dios, foto, postkort) som talen kommenterer.

6. Kirkens kunstneriske udsmykning får en replik i prædiken/talen – f.eks. ses altertavlens Kristus-motiv bag konfirmanderne på konfirmationsfotoet: "Husk at I har Kristus i ryggen".

7. Der er tradition for konfirmation på St. Bededag. Evangelie tekst til 2. tekstrække ("Bed, og der skal gives jer...") er godt at prædike over. I ulige år vælger jeg andre tekster. Bøn og forbøn med plads til stilhed er altid en væsentlig del af konfirmationsgudstjenesten.

8. Konfirmanderne har gennem hele forberedelsesperioden tændt deres personlige bloklys med deres initialer på, ved det store Kristuslys med IHS skrevet på (nemt med særlige voks-farver). Kristuslyset står i korsets midte. Så er det også nemt at se, hvem, der var i kirke, hvem der får brændt deres lys ved ihærdig kirkegang og hvem, der skal have lidt tilskyndelse. Bordet med lysene, der er stillet frem i korsform, står foran prædikestolen. Det betyder, at konfirmanderne frivilligt og med glæde sætter sig på de øverste bænke for at være nær deres lys. Jeg nyder den nære kontakt til de unge under prædiken.

Det har væsentligt reduceret støjproblemer. Det er også oplagt at bruge lystemaet i prædiken/talen – evt. lade konfirmanderne tænde et særligt konfirmationslys, som de får med fra kirke som minde. Det er min erfaring, at lystænding som et enkelt ritual taler stærkt til unges spiritualitet og binder bro mellem konfirmandforberedelse, gudstjeneste og personligt trosliv.

 

Anne Mette Gundesen