Jeg tager for det meste fat i noget personligt, altså noget konfirmanderne har gjort eller sagt.

Kommer de tit for sent, så en tale om at komme for sent, i modsætning til Jesus der ikke kom for sent, men blev født præcist den 24.december, og at Gud heller ikke halvsøvnig kom dalrende den 3.dag, men tog fat fra dag 1 af med at skabe lyset.

Snakker de alt for meget, så en prædiken om stilhed. Jesus går fx tit alene et sted hen for at bede.

Synes de selv, at de ser hammer godt ud / er lækre og er seje, så en tale over, om Jesus så godt ud (på billeder i kirken ser han jo for det meste ud, som om han trænger til at blive klippet og få købt sig en mere smart t-shirt. Men sej, det var han).

Mine konfirmationer går efter bogen: En højmesse, sådan havde jeg det ind til for et par år siden, da havde jeg nemlig altergang med, det har jeg ikke længere. Så nu er det blot en gudstjeneste med indlagt konfirmation: Jeg har holdt fast i en prædiken, der var en prædiken og ikke en tale; efter prædiken kom så en tale, eller en historie eller en fortælling til konfirmanderne; nogen af de mange ideer, der findes har jeg brugt, sådan som jeg synes ville passe til tiden og holdet. Jeg har ikke fundet anledning til at ændre på det. Responsen har været positiv.

Willy