Afstandsregler og corona

Når der ikke er ens regler for afstand i skolen og til konfirmationsforberedelse, skaber det en kommunikativ udfordring. På de konfirmandhold, der består af blandede elever fra flere skoler, giver det god mening, at der er skal holdes afstand på en mere restriktiv måde.

Vi har i dette nyhedsbrev samskrevet de råd, Sundhedsstyrelsen er kommet med og sat dem ind i en konfirmationsforberedelsessammenhæng.

Men hvad gør man lige? Vi peger i dette nyhedsbrev på en række forløb, der kan gennemføres med afstand samt en række forløb, som har aktualitet og relevans i en coronatid, hvor afmagt og frygt kan påvirke livslysten.

 

 



Gode råd til undervisningen

Meget konfirmationsforberedelse kan gennemføres under de aktuelle afstandsregler. Der skal blot rettes lidt til, og så skal tæt kropslig kontakt som fx drama og fangelege undgås.

Læs her en række råd, der tager afsæt i Sundhedsstyrelsens vejledninger - klik her

 

 



Hvad kan man?

Mange aktiviteter kan fortsat gennemføres, hvis man tager højde for ovenstående råd. Mere konkret kan man:

Bruge kirkerummet og isolere konfirmander på hver sin bænk. Her kan de læse, lytte, løse opgaver og måske endda finde ro - klik her

Bruge kateket.dk I stedet for fysiske opgaver, hvor de skal røre ved de samme sedler, kan mange opgaver gennemføres enkeltvis på mobil gennem kateket.dk - klik her

Bruge uderummet når der er brug for, at konfirmanderne taler sammen to og to. Gå en tur og tal sammen - "walk and talk" - klik her

Bruge padlet.com til plenum. I stedet for det fælles plenum kan man gøre det elektronisk på tavlen med muligheden for, at de mere anonyme konfirmander deltager - klik her

Bruge kortfilm som samtaleoplæg, de kan reflektere over - klik her - (Desværre har vi været nødsaget til at lukke en række forløb med danske musikvideoer, da Youtube har lukket adgangen til dansk musik).

 

 



Coronaoplæg til samtale

Frygt, afmagt, tvivl og angst kan være følgevirkninger af corona, og netop derfor er det vigtigt at tale om det. At sætte ord på, men også at pege på håbet: At midt i smerten er Kristus vores medvandrer.

Følgende oplæg kan bruges til at igangsætte samtalen. Du kan lade dig inspirere af oplægget og den teologiske vinkling eller gå din egen vej.

Står Gud bag Coronavirus? - Teodicéproblemet med afsæt i de 10 plager - klik her

Mundbind og identitet - Om skabelse, identitet og masker - klik her

Mundbind og næstekærlighed - Samtale og refleksion over næstebegrebet - klik her

Corona: Afmagt - håb - Værdilinje med billeder til en samtale om afmagt, tvivl, frygt, håb - klik her