Et værdifuldt frirum
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har sammen med Center for Ungdomsstudier gennem to år foretaget et videns- og udviklingsarbejde om børnekonfirmandundervisning i hele landet. Viden og erfaringer fra arbejdet udmøntes nu i en rapport med konkrete ideer til, hvordan man kan gribe undervisningen an. Det beskrives også, hvilke elementer, der er vigtige at være opmærksom på for at etablere og fastholde et godt og attraktivt børnekonfirmandtilbud.
Læs rapporten - klik her
Læs analyse og resultater fra spørgeskemaundersøgelsen - klik her
Idekatalog
Som en del af undersøgelsens udviklingsarbejde er der udgivet et idekatalog, hvor der er samlet otte temaer, der hver især er elementer, der indgår i god børnekonfirmandundervisning. De otte elementer er hentet fra feltarbejde hos 54 børnekonfirmandhold og interviews med børn, undervisere, forældre og frivillige.
Se idekataloget - klik her
En invitation
“Så lærer børnene kirken at kende på en sjov måde – altså de prædiker ikke en masse – men giver børnene mulighed for at opleve det hele på sjove måder, og derfor glæder han sig altid til, hvad det nu er, at de skal opleve. Det kan man mærke på ham.” Sådan siger en børnekonfirmand-mor
På baggrund af feltarbejde ved vi, at det er vigtigt, at vi kommunikerer målrettet til både børn og forældre om, hvad børnekonfirmandundervisning er, og vi ved også, hvad de sætter pris på. Vi har derfor lavet forslag til, hvordan en invitation kunne se ud, ligesom vi har lavet en beskrivelse af, hvad der er godt at komme omkring i en invitation.
Se eksempel på invitation - klik her
Se beskrivelse af indhold, der er godt at kommunikere - klik her
|