Januar 2017 - uge 6

Godt nytår!

Kalenderen skriver 2017, og en forårssæson med konfirmanderne ligger forude. I uge 6 tematiserer skolerne hvert år seksualundervisning med redskaber til at kunne skabe gode og respektfulde relationer til hinanden som klassekammerater, venner og kærester. I dette nyhedsbrev bringer vi et forslag til, hvordan uge 6 kan bringes ind i konfirmationsforberedelsen under temaet "Krop og grænser".

Materialet kan bruges i sin fulde længde, hvis man har god tid, det kan fordeles over et par gange, eller man kan plukke og bruge af det, som det passer til ens temperament, konfirmander og tidsramme.

Læs mere nedenfor, og se hele materialet - klik her

God fornøjelse med uge 6 i konfirmandstuen!

Krop

Når man er konfirmand, befinder man sig i et spirende ungdoms- og sexualliv. Det er sjældent de mest kærlige og varme følelser, der præger forholdet til sin krop i teenageårene. Mange peger på stor bekymring over unges forvrængede kropsidealer. Det, synes vi også, vi skal kunne tale om i konfirmandstuen, og det giver materialet mulighed for med aktiviteterne:

Brev fra Gud - klik her

For Gud er vi alle lige - klik her

Kropsidealer - unik og normal - klik her

Læs evt. hvordan Etisk Råd tager fat på emnet senere på året - klik her

Grænser

I takt med, at kroppen udvikles og forandrer sig, nye følelser og behov opstår, og vi får lyst til at nærme os hinanden på nye måder, kalder det også på overvejer over, hvor ens egne og andres grænser går både mentalt og fysisk. Det tematiseres også i materialet med aktiviteten:

Her går grænsen! - klik her

At kende sine egne og fornemme andres grænser har også med nænsomhed at gøre. Det kan der arbejdes med i aktiviteterne:

Træd varsomt - klik her

Det kan ses, det kan mærkes - klik her

Tal om det hele

Der skal også være plads til at tale om det "pinlige" - det, der får konfirmanderne til at grine højt og blive røde i hovederne! Associer frit over emnerne venskab, uvenskab, kærlighed og sex og få det hele på bordet. Sex skal ikke være et tabu, men samtidig skal det heller ikke blive lummert. Se om det kan lade sig gøre at forene et godt grin med alvoren i, at seksualiteten er en gave, der er lagt i mennesket fra skabelsens morgen. Lav aktiviteten:

Tavlestafet - uge 6 - klik her