Marts 2016 - forsoning

Med afsæt i korsordene har vi lavet en række forløb om forsoning. Forløbene kan igangsætte en samtale eller en refleksion med afsæt i påskens centrale begreber og temaer.

Desuden bringer vi henvisninger til tidligere aktiviteter omkring påske og et påskeløb.

YFC tilbyder et Superheltekursus, som man kan tilkøbe og få en spændende og lærerig dag. Det er erfaringen fra en provst og tre præster, som anbefaler et besøg.

Og til sidst lidt til de yngste - en omtale af MyldreBibelen

 

 

Korsord

Udvælg korsord. Med afsæt i korsordene/dødsordene, som kan bruges som en fortolkningsnøgle til et givent evangelium, i dette tilfælde Lukas, er tanken at lade konfirmanderne overveje, hvad der mon blev sagt på korset.

Korsord og post-it. En øvelse til afklaring af korsordene.

Hvornår kan korsordene bruges? Efter en indledende fortælling om langfredags hændelser gennemgås korsordene, og der forsøges at laves en kobling til vores liv.

Aktiviteter omkring påske

Gule Påskespor er en aktivitet, der går ud på at skabe gule påskeoverraskelser og dermed være med til at gøre en (synlig) forskel.

Påskeløb med QR koder Et løb i kirkerummet med QR koder om påsken. Aktiviteten kræver internetadgang.

Påsken i nutidige billeder. Samtale om påsken ud fra nutidige billeder, der symboliserer påskens indhold, følelser og stemninger.

YFC Superheltekursus

YFC arrangerer Superheltekursus for konfirmander. Gennem aktiviteter, leg og undervisning vil konfirmanderne fordybe sig i den kristne tro. Tanken er, at man dykker ned og bliver klogere på tilgivelse og på, hvordan man kan bruge det som redskab i ens hverdag. Undervisningsformen på kurset er uformel. Den vil være fyldt med dialog og personlige historier om det at tro og tilgive. Idéen er at gøre troen konkret og vise, hvordan kristne værdier kan se ud i unges dagligdag.

Se video hvor bl.a. Provst Carsen Bøgh Pedersen fortæller om hans erfaringer med et besøg - klik her

Læs mere om forløbet og hent kontaktoplysninger - klik her

YFC

MyldreBibelen

MyldreBibelen kan børn og deres voksne dykke ned i Esben Hanefelt Kristensens smukke og livlige illustrationer og gennem leg lære otte centrale fortællinger fra Bibelen at kende.

Læs mere - klik her

 

 

 

 

 

 

 

 



Facebook Twitter Email Addthis