Marts 2017 - nåde
Luthers reformatoriske opdagelse, ja, det der ændre Luthers kristendomsopfattelse totalt, var hans erkendelse af, at Gud er nådig. Læsninger i Romerbrevet åbnede hans øjne, og han så, at vi som mennesker modtager Guds barmhjertig og kærlighed alene gennem troen og uafhængigt af gode gerninger.
I konfirmatiosnforberedelsen er det et kernepunkt, som kan tilgås mere eller mindre tekstnært. I dette nyhedsbrev vil vi pege på nogle muligheder:
Nådebånd
Retfærdighed forstås begrebsmæssigt for 13-15-årige som en måleenhed. Dette Nådebånd, i modsætning til et målebånd, kan være en genvej eller hjælp til, hvordan man billedligt kan forklare, hvordan Guds retfærdighed adskiller sig fra menneskers. Vi har fået trykt så mange, at man kan købe dem i bunker af 25 stk. og måske give hver konfirmand et Nådebånd på konfirmationsdagen.
Køb af Nådebånd - klik her - stk. pris 20 kr., ved 25 stk. 10 kr. pr. stk.
Se video - klik her - hvor Lisbeth Munk Madsen fortæller om baggrunden for idéen.
Målermanden
En aktivitet med afsæt i målinger, og hvordan børn i dag måles på alle leder og kanter. Lidt plat, men også sjov, er Søren Østergaards Målermanden, der netop får en lineal i konfirmationsgave. Pointen er at synliggøre retfærdiggørelse ved tro. At Guds målestok er uretfærdig retfærdig.
Se video - klik her
Se aktivitet - klik her
Retfærdiggørelse
Dette Houdini-nummer er et forsøg på at skabe en kobling mellem Luthers afklaring og nogle passager fra Romerbrevet og Galaterbrevet. Hvis konfirmander skal forstå teksternes dybde, kræver det en ekstraordinær indsats og afklaring og en del "mellemregninger", og det er egentlig ikke sigtet. Sigtet er, at konfirmanderne skal forstå, at Luther følte sig frisat af givne passager i Paulus' breve. Aktiviteten har nok en særlig appel til drengene.
Se hele aktiviteten "Retfærdiggørelse" - klik her
For Gud er vi alle lige
Konfirmanderne får en række billeder, som de skal placere efter værdi. Hvem er vigtigst, og hvem er mindst vigtig?
Lad dem læse "Arbejderne i vingården". Fortæl, at sådan er Guds målestok, og lad dem derefter placere de samme billeder på samme værdiskala.
Læs om hele aktiviteten "For Gud er vi alle lige" - klik her
|