Oktober 2015 Alle Helgen
Konfirmandåret er nu i fuld gang, og følger man kirkeårets rytme, er det snart tid for at markere Alle Helgen. I dette nyhedsbrev præsenterer vi en række bud på, hvordan man kan komme omkring emnet sammen med konfirmanderne.
Cooperative Learning aktiviteter til Alle Helgen
Hanne Byskov, Anette Melbye Madsen, Ane Bisgaard LaBranche, Charlotte Chammon og Pernille Nærvig Petersen har som arbejdsgruppe under FUV lavet en række aktiviteter med udgangspunkt i Cooperative Learning. En del af aktiviteterne er velegnede til brug ved Alle Helgen, idet de kredser omkring temaerne død, begravelse og evigt liv. Vi er glade for, at aktiviteterne må få plads på Konfirmandcentrets hjemmeside, og her linker vi til nogle af dem:
- Med udgangspunkt i udvalgte salmevers, skal der i aktiviteten "Karrusel-feedback om himmeriget" laves kollager/plancher over himmeriget - klik her
- Prøv aktiviteten "Samtidig skrivetur - hvordan er himlen?" og få konfirmanderne til at sætte deres egne ord og begreber på deres forestillinger om himlen - klik her
- "Quiz og byt - død og begravelse" er velegnet til opsamling og repetition - klik her
- I aktiviteten "Samtidig skrivetur om døden i forskellige aldre" er opgaven at forsøge at leve sig ind i, at man måske tænker forskelligt om døden alt efter, hvor i livet man befinder sig - klik her
- Prøv også øvelsen "Svar-bazar om døden" og lad konfirmanderne finde svar hos hinanden på emner, der knytter sig til Alle Helgen - klik her
Andre Alle Helgen - en gammel og en ny
Vi har også valgt, at I skal gøres opmærksom på en Alle Helgen aktivitet, der ikke er ny på Konfirmandcentrets hjemmeside, men som stadigvæk sagtens kan bruges nemlig "Når et lys slukkes" - klik her
Og så får I også en ny aktivitet, der sætter konfirmandernes associationer og refleksioner i spil i forhold til Alle Helgen og deres eget liv, egne oplevelser og egne forestillinger. Aktiviteten hedder "Alle Helgen associationer" - klik her
Fortælleteater
Måle Fortælleteaters aktuelle forestilling "Hårfagers stemme" er velegnet at se i forbindelse med konfirmationsforberedelsen, idet den bringer temaer i spil som den rette måde at tro på og kulturmøde. Læs mere om forestillingen på - klik her.
Forestillingen kan desuden opleves den 6.oktober kl. 16 i Frihavnskirken og den 15. oktober kl. 10 i Vanløse Kirke.
|