April 2017 - påske
Snart fejrer vi påske. Den højtid, som står så stærk i kirkens egen selvforståelse, men folkeligt er forbundet mere med en kærkommen forårsferie end med de helt store kristelige og eksistentielle temaer. I dette nyhedsbrev bringer vi et par nye forslag til, hvordan påsken kan formidles til konfirmander, ligesom et par gamle aktiviteter også er med.
Hjælp os - bare 5 minutter
Vi arbejder i øjeblikket på en revidering af vores hjemmeside. Vi kan læse en del ud af sidens statistik, men ikke alt. Derfor vil vi gerne have et par gode råd fra jer, der arbejder rundt i landets sogne og er brugere af siden. Uden jeres erfaring, ideer og råd har vi svært ved at vide, hvad vi skal.
Tak, om I vil bruge 5-10 minutter på at udfylde dette skema - Klik her.
"Fyldt op"
Per Vers har i samarbejde med folkekirken.dk lavet musikvideoen "Fyldt op". Her fortolker Per Vers den sidste nadver og fællesskabet omkring det at spise sammen. Med udgangspunkt i videoen har vi lavet en aktivitet til konfirmanderne, hvor de skal overveje, hvad det gode måltid er. Se aktiviteten - klik her
Påskespil
Lad konfirmanderne erfare, at påsken handler om deres egne livstemaer, fortællinger og erfaringer. Spil dette påskespil med dem, og lad dem sætte deres egne ord på påskens indhold - klik her
Påskebingo
Hos Eksistensen kan man købe dette Påskebingo lavet af Hanne Bohr. Det kan bruges til enhver sammenhæng, hvor der arbejdes med påsken som tema eller hvor der er brug for en underholdende stund op til påske. Køb spil og spilleplader - klik her
Påskeidéer fra tidligere år
Disse idéer er bragt tidligere, men fortjener bestemt gentagelse:
Konkurrence - Luthers liv på film
I forbindelse med Reformationsjubilæet er der udskrevet en filmkonkurrence til landets konfirmandhold og skoleklasser.
Der er udsigt til fine præmier, og konkurrencen er henvendt både til indskoling/minikonfirmandhold, mellemtrinnet og udskolingen/konfirmandhold.
Tanken er, at man klassevis skal producere en tre minutter lang film, som handler om centrale begivenheder og overvejelser i Luthers liv.
Læs alle konkurrencebetingelser - klik her
Se videoeksempel - klik her
|