Undervisningen indledes altid med andagt. Stolene er stillet op i en rundkreds midt på gulvet, og børnene har Kristuskransen og et hæfte med salmer i hænderne. Der er intet andet, der kan virke forstyrrende. Man kommer ikke til at pille i sit penalhus eller tegne små hjerter på bordet.

Mange præster kan have en baggrund, der gør, at man ikke har beskæftiget sig meget med børnearbejde; man har overladt det til de frivillige, kirkelige børneorganisationer. Disse har gjort en stor indsats igennem årene, men det er således også de frivillige, der er kommet til at besidde mest kendskab til, hvordan man underviser børn og unge.

Tendensen er nu vendt og de fleste præster vil nu heldigvis gerne undervise minikonfirmander og holde børnegudstjenester. Men fordi det er så nyt et felt for mange præster, mangler man pædagogisk indsigt og ambitionsniveauet kan sommetider være lidt vel højt.