Det kan være vanskeligt at fortælle uden brug af manuskript, men det er nødvendigt, at du gør det! Sidder du med et kladdehæfte med stikord i, som du skeler ned til, så mister børnene hurtigt koncentrationen. Børn ønsker at møde autentiske voksne, der viser, at de brænder for det, de siger. Og det signalerer man ikke ved at skulle støtte sig til notater. Så accepter, at du sommetider glemmer nogle detaljer, og sæt så i stedet pris på, at du skaber kontakt med børnene. Det kræver megen øvelse at blive en god fortæller, men der er kun én vej frem, nemlig at gøre det.

For at forberede sig skal man selvfølgelig læse historien igennem nogle gange i forvejen. Læs den gerne højt. Og læg så Biblen eller børnebiblen fra dig. Nu skal historien så omstruktureres i dit hoved: Tænk historien som et teaterstykke, der er delt op i akter og scener. Tænk på, hvilke personer der er i hver scene, og hvordan de forskellige personer agerer. Når man fortæller frit, kan man godt lægge en anden synsvinkel ind end den, vi møder i grundteksten: Hvorfor ikke lade et barn fortælle – eller et æsel? Hvordan handler de forskellige personer i forhold til hinanden? Hvad siger de? Siger de mere end i den bibelske grundtekst? Hvis du vil tegne til, så gør dig det klart inden undervisningen, hvordan en tegning kan illustrere den situation, du fortæller om. Og øv dig så. For din hund eller ægtefælle. Og væn dig til, at handlingen i historien altid er det væsentligste, ikke alle detaljerne. For når du fortæller for børn, vil de sandsynligvis bryde ind og derved rokke ved den struktur, du havde planlagt.

Denne grundige forberedelse bliver efterhånden knap så nødvendig. Når du er ved at finde din egen rolle som fortæller og har fortalt nogen gange, vil du kunne improvisere – og det er vigtigt, når man i øvrigt har en travl arbejdsuge.