K-Materialet er udgivet første gang i 1985 og er siden gennemrevideret mange gange. Denne nyeste udgave er fra 2009, hvor både Undervisningsvejledning og Konfirmandens Bog er blevet opdateret.


Materialet vægter holdundervis- ning, samt gruppearbejde i større eller mindre grupper som forløbets primære undervisningsformer. Ligeledes vægtes brugen af fortælling, billedkunst, film og drama i undervisningen.

Forfatter:

Søren Lodberg Hvas og Erik Ågård

 Forlag:

klik her

Type materiale:

Komplet konfirmandforløb

Udgivet:

5. udgave 2009

Dele:

Undervisningsvejledning og Konfirmandens Bog

Ekstra tilbehør:

Litteratursamling: Livserfaringer, Litteratursamling: Livshistorier og Litteratursamling: Livsmønstre

  • Mit liv
  • Konfirmation
  • Tro og viden
  • Jesus
  • At høre til (Dåben)
  • Vi mødes (gudstjenesten 1)
  • Et særligt hus (gudstjenesten 2)
  • Bøn
  • Bibelen 1 (GT)
  • Skabelsen
  • Det onde
  • Identitet
  • Døden
  • Bibelen 2(NT)
  • Guds Rige
  • Tabernes ven
  • Livets mening
  • Tilgivelse
  • Frelse
  • Nadveren
  • Hans lidelse og død
  • Opstandelsen
  • Om at tro på Gud
  • Den samme Gud?
  • Håb og drømme (om kærlighed)
  • Håb og drømme (om fred i verden)

Materialet er i den nyeste udgave tilpasset et forløb med 52 timer fordelt på 26 dobbeltlektioner. Enkelte temaer (4, 5, 14 og 24) er så omfattende, at forfatterne anbefaler, at man om muligt bruger to dobbelt lektioner på disse temaer. Alt i alt er der indhold til ca. 60 lektioner i materialet og dermed rigeligt stof til et helt konfirmationsforløb.

Således er K-Materialet omfattende i sit indhold, og der er mulighed for enten at følge hele materialets forløb i undervisning eller hente enkelttemaer ud til yderligere fordybelse.

Undervisningsvejledningen er i denne udgave fra 2009 en overskuelig kilde til inspiration. Til hvert temaopslag i Konfirmandens Bog er knyttet 3-6 sider med vejledning og inspiration i Undervisningsvejledningen. Hvert kapitel i Undervisningsvejledningen indeholder:

  • Formål
  • Teologisk læsning
  • Litteraturforslag
  • Undervisningsvejledning
  • Emneskift
  • Kort sagt og Ugens bøn

Undervisningsvejledningen indeholder desuden i bilagsdelen vejledning til f. eks: Trivsel og motivation i konfirmandstuen, Om billedbetragtning. Fortælling i konfirmandstuen, Konfirmandweekends, osv.

  • Indholdsrigt
  • Gode illustrationer og billeder
  • Let tilgængeligt
  • Mange mulige vinkler på hvert tema
  • Gode oplæg til samtale
  • Gode ideer til gruppe- og holdarbejde

Sognepræst (kbf.) Erik Johansen, Nørbæk-Læsten-Sønderbæk Sogn

”Jeg har brugt K-Materialet til konfirmationsforberedelsen i over20 år. Kortvarigt var jeg ude og teste andre materialer men er nu vendt tilbage og bruger K-Materialet.”

”Primært bruger jeg K-Materialet som en materialesamling. Det vil sige at jeg slår ned på bestemte temaer. Så har man et fast holdepunkt i elevhæftet, men har stor frihed til at hoppe ind og ud alt efter hvordan man gerne vil selv vil vinkle temaet.”

”Materialets styrke er at det ikke binder mig teologisk eller pædagogisk, jeg kan selv bestemme hvilke veje jeg vil gå med temaet. Yderligere er der et godt udvalg af billeder og illustrationer, det er godt for konfirmanderne i almindelighed og især for de der har lidt sværere ved at læse.”

 

Provst (kbf.) Ove Kollerup Nielsen, Brøndbyøster Kirke

”Jeg begyndte at bruge K-Materialet for ca. 10 år siden, har så holdt en pause, men er gået i gang med at bruge det igen i år.”

”Underviserens Bog er rigtigt god til lige at komme ind på temaet, og gør at jeg ikke behøver bruge så lang tid til forberedelsen i en travl hverdag.”

”Materialet gør, at man kommer rundt om mange forskellige vinkler på samme emne. Der er mange gode oplæg til gruppe- og holdarbejde, som igen giver anledning gode samtaler med konfirmanderne.”