- menneskesyn og teologi
Kirken skal være for alle
I folkekirken rejser fællesskabet med mennesker med særlige behov nogle grundlæggende overvejelser – ikke bare om kørestolsramper og digitale hjælpemidler – men om, hvad kirke og kristendom er. Inklusion er her et teologisk vilkår. Det leder straks hen til spørgsmålet om, hvordan kirken så skal og kan være den inkluderende kirke.
Kirken og mennesker med særlige behov er en sammentænkning af teologiske, antropologiske og sociologiske perspektiver med henblik på daglig praksis i menighed, gudstjeneste og undervisning i folkekirken. Bogen indeholder også en række personfortællinger, der skal fastholde læserens blik for, at de teologiske overvejelser handler om helt konkrete menneskeliv. Menneskeliv som i stor udstrækning er udenfor, men som kunne være indenfor – tilmed i midten, hvor det kristne evangelium placerer dem.
Bogen er redigeret af Lars Nymark Heilesen og rummer bidrag af Emmy Kjelmann, Helle Christiansen, Birgitte Graakjær Hjort, Karin Braüner Vium Mikkelsen, Hans Vium Mikkelsen, Tor Ivar Torgauten, Erik Hviid Larsen og Martin L. Hornstrup.
Kirken og mennesker med særlige behov
Menneskesyn og teologi
Af Lars Nymark Heilesen (red.)
Læs uddrag
Fakta om bogen
Sider: 258
Pris: kr. 199,-
ISBN: 978 87 410 0518 8
Udkommer: 13. december 2018
Forlag: Eksistensen
Køb bogen - klik her