Nogle mennesker er fuldstændig afhængige af sansesproget. Det gælder mennesker med radikal udviklingshæmning.
Ud fra bibelteologiske læsninger, gudstjenesten og den systematiske teologi argumenterer denne bog for, hvordan et rødt plastic-knækhjerte, som varmer i hånden, i konfirmationsforberedelsen og gudstjenesten kan være en præcis formidling af det kristne Gudsnærvær til dem uden ord. Gennemtænkt sansebåret undervisning, der her er nødvendigt for nogle, er til gengæld godt for alle.

Bogen er en teologisk argumentation for formidling af kristendom i flere sprog end det talte.