Forlaget skriver:
Her er gaven til alle konfirmander, som de ikke vidste, de havde ønsket sig! En bog skrevet i øjenhøjde med konfirmanderne og direkte til dem af en sognepræst, der har undervist og talt med hundredevis af konfirmander gennem mere end 15 år.
DET SKAL NOK GÅ GODT er en livsbekræftende, tankevækkende og til tider humoristisk lille bog. Den holder med de unge og fortæller dem, at de er, som de skal være, for det er sådan, Gud har skabt dem.
Bogen kommer omkring alt fra Lionel Messi til forfatterens egen favoritmusik. Han skriver om kærlighed og ensomhed. Om smerte og Tro. Om sko-test og dating. Han opmuntrer konfirmanderne til at leve livet og leve det med andre, indgyder dem mod på at lære at være sig selv og giver dem håb for fremtiden. Han fortæller dem, at livet både er svært og nemt, men først og fremmest også godt, og derfor skal det hele nok skal gå.
Forfatter
Karsten Møller Hansen har været sognepræst ved Tårnby Kirke på Amager siden 2006. Det bedste ved at være præst har altid været at have konfirmander, siger han. Han skriver faste kommentarer i Berlingske Tidende. I 2016 fulgte et filmhold ham, mens han underviste et hold konfirmander. Det blev til den roste film TRO af Jens Loftager. Filmen havde premiere ved CPH DOX i 2018 og er senere vist på DR.
Kan købes - klik her