Forlaget skriver:
Kirkefondet har i samarbejde med Areopagos udgivet en smuk, sort æske med 6 forskellige kategorier af kort i visitkortstørrelse, der kan give de besøgende i kirken, konfirmanderne m.fl. en større oplevelse i kirken.
De 6 kategorier, der følger med æsken, er Bibelen, Salmer, Bønner, Velsignelser, Brug kirkerummet og Tanker. Derudover kan man også købe kort med Fadervor og Trosbekendelsen. For de fleste af kategorierne er der 10 forskellige kort. Der er i alt 57 forskellige kort. Kortene er smukt illustreret af grafiker og tegner Kim Broström. Udover at have æsken stående i kirken, kan kortene også bruges ved gudstjenesten, til konfirmander, på efterskoler og i mange andre sammenhænge.