efter lovændring af skolereformen 2/5 2019

Skolen, kommunerne og skolebestyrelsen har efter de nyeste lovændrig (2/5 2019) fået mulighed for at skabe plads til konfirmationsforberedelsen (2 lektioner om ugen i 7. eller 8. klasse) men dermed også mulighed for at fravælge og det kan udfordre tidspunktet for konfirmationsforberedelsen.

Udfordringen er at skolelederen skal være positiv, skolebestyrelsen skal høres, og kommunalbestyrelse skal godkende at de 2 lektioner frigøres. Se loven her - klik her

§16d

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8.klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.«

Kirkerne har altså fortsat ret til konfirmationsforberedelse i skoletiden mellem 8-16.00 men med de nyeste justeringer har man ingen ret til at skolen finder tiden inden for et mere rimeligt tidsrum, ved at reducere timetallet af de understøttende timer til konfirmationsforberedelsen, det er kun en mulighed skolerne kan benytte og hvor skolebestyrelse skal høres og kommunen skal godkende.

Så der skal forhandles (måske presses lidt) om timeplacering!!

Det står fortsat fast at:

Folkeskolen er forpligtet til at give plads til konfirmationsforberedelsen i tidsrummet 8.00-16.00 og derudover tage hensyn til præsternes arbejdstidstilrettelæggelse”

Den Kgl. Anordning sikre at konfirmationsforberedelse skal ske i sognets lokaler med en maksimal holdstørrelser på 28 og af en minimum varighed på 48 lektioner/36 klokketimer.

Folkeskoleloven og høringssvar L51 spm 9, sikre at konfirmationsforberedelsen skal ske over 24-28 uger, at sognene skal tilbydes et tidsrum mellem 8.00-16.00 og at der skal tages hensyn til præsternes arbejdstidstilrettelæggelse.

Sidst nævnte er svær at definere og det er her der kan forhandles

Forhandlingsrunde omkring konfirmationsforberedelse gentager sig hvert år.

Folkekirkens Konfirmandcenter har udarbejdet et papir til brug i forbindelse med lokal eller kommunal forhandling med skolerne.

I dokumentet findes såvel gode råd, kirkens rettigheder, skolens rettigheder, og alt er dokumenteret med diverse lovstof og høringssvar.

Hent forhandlingspapir - klik her

Har I brug for råd og vurderinger af aktuelle forhandlinger/løsninger, er I velkommen til at kontakte Konfirmandcenteret.