- En fortælling

 

Der var engang en konfirmand, som vågnede alt for tidligt.

Udenfor hans vindue var et par fugle kommet op at skændes, og de blev bare ved længe.

Så var han vågen, og det var ikke til at falde i søvn igen.

Men halv fem! Hvem har lyst til at vågne klokken halv fem, når man først skal være i kirken kl. 10?

Gud fader! Den almægtige, himlens og jordens skaber!

Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre!

Nu lå han der og øvede sig på trosbekendelsen, og han blev bare mere og mere nervøs.

Hvordan skulle han falde i søvn, når det kildrede sådan i maven?

Så er det - og det er jo ikke, fordi det er noget, han gør sådan hver eneste morgen; men hvad skal man gøre, når man gerne vil sove og bare ikke kan.

Så var det, at han hvisker:

Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre! Tag så og hjælp mig!

Det kan da ikke være meningen, at jeg skal være træt og søvnig og i dårligt humør, når det er min konfirmation i dag.

Tag lige og hjælp mig, jeg vil så gerne sove!