Tale til konfirmanderne i Skorup 2010.

 

Kære konfirmander.

Så er det nu! Det er lige nu, det sker: Om et øjeblik skal I komme op til alterskranken sammen med mig og bekræfte jeres dåbspagt, som man siger. Vi snakkede lidt om forleden dag, hvad det egentlig betyder, det med dåbspagten. Og I var – heldigvis – godt klar over, at det er trosbekendelsens ord, som I blev døbt på.

Da I var små, kunne I ikke svare for jer selv; det får I så lov til at gøre om lidt – at sige nej til Djævelen og ja til Gud – og allervigtigst får Gud igen en mulighed for at sige ja til jer.

Mens I har gået til præst, har vi sunget en del forskellige salmer og flere af dem, I har lært, er skrevet af vores store salmedigter Grundtvig. Vi har snakket lidt om ham ind i mellem – særlig ved juletid, da julekalenderen Pagten blev vist på DR1. Pagten foregik jo i Thyregod, hvor Grundtvig har haft en del af sin barndom.

Grundtvig har sagt så utrolig mange kloge ting og skrevet så meget, at selv nu, 150 år efter hans død, er alle hans skrifter endnu ikke renskrevne, selvom der er mange mennesker, der altid arbejder på det. Noget af det han har sagt engang er dette ”Ordet skaber, hvad det nævner”. Og hvad mener han så med det?

Jo, I kender det desværre rigtig godt fra jeres daglige liv i skolen. Jeg har hørt de ord, I kan finde på at sige. Eller, det er selvfølgelig ikke jer, der kan finde på at sige ”Fuck dig, din lede sæk” til nogen, vel? Men de grimme ord bliver brugt rigtig meget og jeg vil vove at påstå, at de også bliver brugt mere nu, end da jeg var barn. Og det kan godt være, at det ikke er ment så hårdt, og det kan godt være, at man ikke lige tager det så tungt i første omgang, men nå man har hørt rigtig mange gange, at man er en nar, eller en bitch eller en idiot eller det, der er værre og som jeg ikke kan få mig selv til at sige her, så begynder det ligesom at gnave sig lidt ind i en og lave et lille sår. Og det gnaver sig længere og længere ind, indtil man måske begynder at tro på, at man er nogen af de forfærdelige ting – og så skaber ordet, hvad det nævner: En ulykkelig bitch eller nar – der selv tror på det.

Men vi kan jo også vælge at smide alle skod-ordene over bord og tage nogle andre, gode ord i brug. Og for at det nu kan blive rigtig positivt, har jeg en lille gave med til jer, ligesom jeg har lovet jer. Nu skulle jeg jo så finde på noget, der passer til jer. I hørte næsten alle sammen, at jeg sagde til konfirmanderne i Tvilum, at I allerbedst kunne li´ når vi har leget ind i mellem – vildt og voldsomt. Men der er noget andet, jeg tror, I næsten lige så godt kunne li´. Hvad er det?.... Jo, det, som vi ikke helt kunne blive enige om, hvad hedder – flødeboller! Det er nu ikke flødeboller, jeg har med til jer i dag, men noget andet sødt: Bolsjer. Og som sædvanlig, skal I lige give mig en god grund til, at I skal have dem… (deler bolsjer ud)

Det er altså ikke helt almindelige bolsjer. Prøv at se på dem. Det er ordbolsjer. Inde i hvert lille bolsje har en dygtig bolsjemager på en eller anden måde formet et ord. Gode ord. Positive ord. Ord, der virker helende og opbyggende på os, når de bliver sagt. Der er 3 forskellige bolsjeord – tre ord, som faktisk står som nogen af de stærkeste for os i Kristendommen. Det er: tro, håb og kærlighed. Gud står bag disse 3 gode ord og når Gud står bag dem, så er der i sidste ende en uovervindelig skaberkraft i dem. Så det er ord, der virkelig skaber, hvad de nævner. Prøv at brug dem en gang i mellem og se, hvad der sker af gode ting.

Tro er det første bolsjeord. Tør vi tro på Gud, tror vi på, at Jesus Kristus er vores Herre og frelser, så sker der noget med os. En af historierne om Jesus handler om, at han helbreder en blind mand. Den der tror på Jesus får åbnet øjnene hver dag: Selvfølgelig ser I alle 9 ganske udmærket, men tror I på Gud lærer I også at se med hjertet og livets mange små undere bliver pludselig tydelige for jer – og livet bliver nyt hver eneste dag, for den, der tror.

Håb kommer til næst efter: Det er skønt at kunne håbe: I har længe glædet jer til i dag og håbet på en god dag. Håber vi, så har vi jo noget konkret, vi håber på; vi håber på en varm sommer med mange is, for eksempel, vi voksne håber for jer, at I får et godt liv og håbet gør os glade og stærke og varme inden i. Som kristne har vi et meget stærkt håb; nemlig at Jesus vil være med os – helt til verdens ende, sådan som han lovede jer det, da I blev døbt.

Kærlighed er det sidste bolsjeord. Det er det, fordi Gud elskede verden så højt, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal fortabes men have evigt liv. Det har vi sunget i sognegården de sidste par måneder, inden I gik hjem. Vi kalder det også Den lille Bibel og kan I ikke huske andre ord fra Biblen, er dette nok: At I ved, at Gud har en uendelig stor kærlighed lige netop til jer!

Lige om lidt går vi op til alterskranken og der skal vi sige gode ord: Vi vil bekende vores kristne tro sammen og når vi gør det, så skaber ordet, hvad det nævner. Så får Gud lov til at virke i jer og dele ud til jer af sin kærlighed og styrke; så siger I ja til ham – og han siger ja til jer. Det er der intet, der kan rokke ved – for ordet skaber jo, hvad det nævner!

Tillykke med dagen!

 

Bolsjerne kan købes her: http://livsoplevelse.dk