Tale til konfirmander i Arrild 2008.
Kære konfirmander.
Det er en dag fuld af overraskelser. I kom med den første for lidt siden – og jeg er sikker på, at mange flere overraskelser ligger og venter derhjemme. Det er nu, at dagen er her. I må godt knibe jer selv i armen, hvis ikke I tror på det. Men flagende derude er hejst for jeres skyld. Folk i kirken er kommet for jeres skyld i dag og blomsterne herinde er sat op – også for jeres skyld.
Jeg har været rigtig glad for at have jer til præst i år. Godt nok holdt jeg orlov, således at Claus underviste jer 4 måneder i vinter, men til gengæld har jeg haft de fleste af jer, ikke én, men to år til minikonfirmander. I ville nemlig gerne have lov til at tage et år til. Forleden spurgte I i konfirmandstuen, om ikke I igen kunne få lov til at fortsætte – og godt nok varmer det mit gamle præstehjerte, men dette er altså finalen.
Hjemme hos os har vi her i vinter siddet klistret foran fjernsynsskærmen hver fredag aften for at se… ja: X-factor! Og mon ikke også I har fulgt Lauras og Martins vej til finalen? Og før I nu skulle gå hen og blive lidt urolige for den sammenligning, så vil jeg bare sige: hvad JER angår, så er I ALLE gået videre til finalen lige om lidt.
PÅ et tidspunkt var vi blevet lidt uenige om fremgangsmåden derhjemme. Philip mente, at det var et helt galt koncept: Man kunne da ikke ha´ sådan nogle dommere: De havde jo selv udvalgt, håndplukket deres sangere. Ja, man havde også på fornemmelsen, at de havde fået meget nære forhold til hinanden: Reme siger selv, at han er en ny storebror for Martin og Bassim. Og så kunne det da slet ikke gå at lade disse dommere dømme. For en bror kan da aldrig dømme retfærdigt!
”Fedt”, tænkte jeg. Det er jo lige præcis sådan, det er med Jesus: Han har udvalgt og håndplukket os. Han udvalgte jer, da I blev døbt og I fik den dag Jesus som bror. Han er en bror, der elsker jer, og som en god bror altid vil være hos jer og beskytte jer; han vil hjælpe jer med at finde vej i livet.
Men Jesus er ikke bare vores bror: Han er også vores dommer. Men en streng dommer kan han aldrig blive – netop fordi han er vores bror.
Hvis I nu om lidt kan huske det, så kan I jo kigge på billedet oppe på forsiden af vores alterbord. Der kan I se et gammelt billede af Jesus, der sidder på jordkloden som en trone. Det er den sidste dag i historien. Den dag, som vi kan læse om i Biblen, og hvor vi forventer at Jesus kommer som dommer for at dømme os alle. Hvis I nu lægger godt mærke til Jesus deroppe på altret, så vil I kunne se, at han holder en hvid lilje i sin hånd. Det er liljen, han bruger til at dømme med. Det er altså ikke en hammer, som i en retssal, men en lilje, der ikke kan slå hårdt.
Som Reme, Lina og Blackmann, skal Jesus også dømme sine egne. Selvom det var svært, kunne dommerne i X-factor blive nødt til at dømme deres egne deltagere ud. Det vil Jesus aldrig gøre, for han har købt os, sådan at vi er helt og fuldt hans. Det gjorde han langfredag, da han gav sit liv for vores skyld. SÅ han vil altid dømme os alle til at være vindere i finalen den allersidste dag. Og altså åbne døren ind til Paradis for os.
Under jeres stole ligger der en lille pakke. Den må I åbne nu. Det er et lille X-factor armbånd: Korset – det lille vedhæng kan I vende som et x; det betyder at I alle har X-factor for jeres forældre, søskende, bedsteforældre, onkler og tanter – og for mig. Og hvis I vender det det som et kors, vil det altid kunne minde jer om, at I har den allerbedste dommer; Jesus – han, der blev jeres bror, da I blev døbt.
Tillykke med dagen.