Alpha Ungdomsserien

Alpha Ungdomsserien

Mål

At engagere til samtaler om tro, liv og mening

Forløb

Alpha Ungdomsserien består af 13 videooplæg, som pauses nogle gange undervejs, når et spørgsmål toner frem på skærmen. Konfirmanderne taler herefter om spørgsmålet i mindre grupper. En gruppe bør ledes af en voksen eller ung leder, som sørger for at facilitere samtalen, så alle får mulighed for at komme med deres mening. De unge har lov at være ærlige, og der er ingen forkerte svar eller holdninger. Den åbne samtale og refleksionerne er et mål i sig selv.

Emner for videooplæggene er bl.a.

  • Jesus: Hvem er Jesus?
  • Korset: Hvorfor døde Jesus?
  • Bøn: Hvorfor og hvordan beder man?
  • Bibelen: Hvorfor og hvordan skal man læse Bibelen?

Der er gratis adgang til alle materialer, vejledninger etc. - klik her

Alpha Danmark
info@slet-dette.alphadanmark.dk

Tlf: 31 44 59 10

Arbejdsmetode

Videooplæg og gruppesamtaler.

Varighed

1,5 - 2 timer

Diverse

Referencer og anbefalinger:

Læs, hvad andre præster siger om Alpha:

”Jeg har præsenteret Alphas ungdomsfilm for en række konfirmander nu, og de tager altid godt imod dem. Der er gode historier fra virkelige personer. Der er spændende billeder og illustrationer som kan danne baggrund for uddybende undervisning. Og det er alt sammen lavet i top professionel karakter. For mig at se et fremragende materiale til at illustrere basal kristendom også til konfirmanderne.”

Peder Skovbo Jørgensen, sognepræst

 

”Jeg har brugt Alphas de sidste 6 år med mine konfirmander. Jeg startede med at bruge Alphas materiale, fordi konfirmanderne simpelthen manglede fundamental viden om hvad det vil sige at være kristen. Den relevante og tidssvarende formidling af kristendommen har fanget mine konfirmander 100%

Spørgsmålene til Alphas materiale har været en stor hjælp, så refleksionerne om kristendommen er blevet nærværende og personlig for konfirmanderne. Alphas materialer er simpelthen det bedste jeg er stødt på når det gælder konfirmationsforberedelse. ”

Mads Peter Kruse, valgmenighedspræst

 

”Alphas ungdomsfilm er en eminent måde at formidle kristendommen på til et ungt menneske i dag. Det er ikke støvet, og de er fyldt med visdom og dybde. Det vil gå op for dem at Jesus også er relevant i deres liv, lige her i nutiden. Det er virkelig et godt redskab for os der leder efter måder at nå unge hjerter på, der giver mening i dag.”

Jonas Serner-Pedersen, sognepræst