TV-avis om påsken

TV-avis om påsken

Mål

At gøre påskens mange hændelser mere levende for konfirmander

Forløb

Konfirmanderne skal forberede en tv-avis til tv-stationen Bethlehem News. De inddeles i fire grupper, der hver rapporterer fra en dag i påsken. De skal forestille sig, at de er taget til Jerusalem i år 33 for at dække påskens begivenheder. Her finder reporterne forskellige mennesker på gaden, som de laver små interviews med. 

 

Fælles indledning (5 min!):

Palmesøndag, skærtorsdag, langfredag og påskedag skrives på tavlen. Vi taler ganske kort i fællesskab om, hvad der sker de enkelte dage og dette skrives op på tavlen.

Dagens opgave introduceres, og konfirmanderne fordeles i grupper.

Grupperarbejde: (50 min) se opgaveark - klik her

Læs bibeltelst.

Fordel roller jf. opgaveark:

 

  • Hvis der er mange konfirmander, kan man have en til to nyhedsværter. Deres opgave er at binde interviewene sammen, og det skal disse to personer arbejde med. Der udleveres en påskeoversigt til nyhedsværterne. Nyhedsværterne må gerne have stikord/oplæg liggende på bordet, som de kan støtte sig til. 
  • De øvrige fordeles på de forskellige interviews. Der skal være én reporter pr. interview og 1-3, der interviewes. Deres opgave er i fællesskab at lave spørgsmål og udforme svar jf. opgavearket. Alle skal helst undgå at have papirer med stikord.

 

Der er 20 min til at øve i grupperne.

Derefter vises det for de andre (25 min).

Arbejdsmetode

Samtale, reflektion, læsning og rollespil.

Tekster

Palmesøndag: Luk 19,28-48

Skærtorsdag: Luk 22,1-23 + Luk 22,39-53

Langfredag: Luk 23,13-49

Påskedag: Luk 24,1-12 + Luk 24,36-49

Forberedelse

Printe opgaveark 1-5  til de forskellige grupper og evt. finde enkle rekvisitter. 

Materialer

Man kan vælge at give konfirmanderne enkle rekvisitter, fx en mikrofon og tørklæder, men det er ikke nødvendigt.

Man kan vælge at optage optrinene på video og vise det på storskærm, men man kan også lade konfirmanderne vise det for hinanden.

Opgave ark - klik her

Varighed

2x 60min, men man skal gerne har arbejdet med påsken i lektionen op til, så konfirmanderne har en idé om, hvad påsken handler om.