Bibel slam

Bibel slam

Mål

At associere frit over en bibeltekst foran kammeraterne.

Forløb
  • Alle læser teksten selv.
  • Derefter læser underviseren teksten højt og sikrer sig, at alle ord er forstået, eller om der kræves en forklaring. 
  • Herefter får konfirmanderne 5 minutter til hver for sig at lave et mind-map over teksten, metoden er velegnet til at få trukket nøgleord ud. 
  • Herefter får konfirmanderne 2 minutter til at drøfte deres mind-map med sidemanden - er der fælles ord? Og hvad synes jeg er det vigtigste i teksten?           
  • De sidste 15 minutter skal der slammes som et brevsvar til Paulus, det gøres i fælleskab. Indledningen "Kære Paulus..." er givet på forhånd, og herefter får konfirmanderne frie hænder og ord til at forsætte brevet. Alle har noget på deres mind-map, og derfor har alle nogle ord og overvejelser at byde ind med.
Arbejdsmetode

Tekstarbejde, samtale og refleksion.

 

 

Tekster

Acta

1 kor 11,17-34

Gal 3,23-29

Kol 3,12-15

Forberedelse

Finde tekster

Have papir og blyant klar

Varighed

Vi har afsat 30 minutter til hele tekstarbejdet.

Diverse

Bibel-slam er inspireret af Poetry-slam. Slam kan bedst oversættes med at optræde eller fremføre noget. Det er en kort og kontant form med en direkte og hurtig tilgang til teksten.

Metoden i det her forløb er tilpasset målgruppen, derfor er det indledningsmæssige styret af underviseren ud fra en betragtning af, at det nok er de færreste konfirmander, der vil kaste sig ud i at associere frit over en bibeltekst foran kammeraterne.