At tro eller vide?

At tro eller vide?

Mål

At reflektere over forskellen mellem det at tro og det at vide.

Forløb

Konfirmanderne skal stille sig i en rundkreds der i kirkerummet, hvor der er plads nok. Alternativt kan denne aktivitet laves udenfor, hvis vejret er til det.

Konfirmanderne skal nu kaste en blød bold eller en sko til hinanden. Den, der kaster, skal enten sige ”Hvad siger du, når jeg siger tro?” eller ”Hvad siger du, når jeg siger viden?”. Den, der kastes til, skal så sige det han/hun umiddelbart kommer i tanke om ud fra spørgsmålet. Når der er svaret, kastes der videre til en anden, som får stillet et af de to spørgsmål.

Præsten må gerne afbryde legen ved at fortælle følgende små historier, som konfirmanderne kan drøfte med sidemanden i 2 minutter, hvorefter der kastes igen.

 

  • Forstil jer et par tvillinger inde i mors mave. Den ene siger til den anden. “Tror du på mor?”
  • Da den sovjetiske astronaut Gagarin som den første blev sendt ud i rummet, rapporterede han ned til jorden: ”Nu er jeg i Himmelen, og her er ingen Gud.”
  •  I Bibelen står: “Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.”

 

 

Arbejdsmetode

Kropslig aktivitet - leg med begreber og ord.

Materialer

En genstand konfirmanderne kan kaste med (fx sko eller bold).

Varighed

20 minutter.