Engle på spil - positiv happening

Engle på spil - positiv happening

Mål

At reflektere over små ting, der kan skabe glæde for sin næste

At reflektere over, hvem ens næsten er

At arbejde som urmenigheden i hemmelighed

Forløb

Konfirmanderne skal arbejde i hemmelighed og skabe forundring og glæde i lokalområdet. Konfirmanderne skal i hemmelighed lave små figurer med glade beskeder, som hænges op i lokalområdet.

 

 

  1. I første lektion skal konfirmanderne arbejde kreativt og tegne figurer og symboler, f.eks. engle, stjerner, hjerter, påskeliljer osv., i str. ca. 10x10 cm. (Se foto med eksempel fra lign. projekt i Valby)
  2. Figurerne klippes ud og kombineres med små positive udsagn eller citater, f.eks. ”Du er er for lækker!”, ”Smil!”, ”Du er elsket” osv.
  3. Til sidst lamineres figurerne, der presses hul i toppen og sættes snor i.

 

Holdet vælger nu sammen med præsten hvor figurerne skal hænges op. Det kan f.eks. være på byens hovedgade, ved skolevejen, området omkring kirken, el. lign.

Figurerne skal nu hænges op i hemmelighed, det kan f.eks. gøres en aften i forbindelse med en filmaften for konfirmandholdet (gerne en vintereftermiddag/aften i ly af mørket).

Aftalen er nu at hverken konfirmander eller præst må afsløre, hvem der har hængt figurerne op før en uge senere. Konfirmanderne er således med til at skabe glæde og forundring i andre menneskers hverdag.

 

 

 

Arbejdsmetode

Kreativt arbejde

Holdaktivitet

Forberedelse

Skaf lamineringsmaskine + lamineringsark
Hav computer, printer og kopimaskine til rådighed til at printe/kopiere tekster, citater osv.
Vælg i god tid hvornår og i hvilken sammenhæng konfirmanderne skal hænge figurerne op (f.eks. i forbindelse med en filmaften).

Materialer

Papir, karton, blade til collage osv.
Blyanter, tusch, farveblyanter
Snor
Lamineringsmaskine + laminerings ark
Sakse
Evt. Computer, kopimaskine og printer

Varighed

2 lektioner + en filmaften el. lign.