At bære

At bære

Mål

At opleve og erfare, at vi bærer på hinanden

At nogle kan være lette, andre tunge, men at fællesskabet kan noget

Forløb

To og to stiller minikonfirmanderne sig op overfor hinanden med rafte/lægte af en meters længde.

Nu skal minikonfirmanderne på skifte vandre på rafterne/lægterne igennem rækken.

Hvis nogle ikke tør eller ikke tror, de kan løfte den tungeste (eller måske dig som præst), så find løsninger. Måske skal man være flere om at bære.

NB: Husk at gå ned i knæ.

Tag efterfølgende en snak/samtale om det at bære. Vi bærer til dåb, til begravelse og vi bærer på hinanden livet igennem.

Arbejdsmetode

Kropslig, leg, aktivitet

Tekster

Mark 10,13-16 Jesus og de små børn

Mark 2,1-12 Helbredelsen af den lamme i Kapernaum

Forberedelse

Skaffe rafter/lægter

Materialer

Rafter af en meters længde eller

Kan anbefales:

Reglar 47x52 mm høvlet fyrtræ 8 kr. pr. meter. Kan købes i enhver trælast. Fås i længder af tre meter, men trælasten er sikkert behjælpelig med at skære dem ud i en meters længde.

Varighed

15-20 minutter