Pilgrimsvandring med minikonfirmander

Mål

At vandre sammen

At arbejde med Jesusfortællinger

Forløb

Vandringen kan foretages, hvor på dagen det passer. Her er ca. klokkeslet sat på for at vise lidt om tidsrammen.

 

  • Kl. 9 Vandringen starter med, at børnene får lidt at vide om, hvad en pilgrimsvandring er. Alle går i samlet flok evt. fra skolen
  • Kl. 9.15. 1. stop: Fadervor bedes i kor. Børnene vælger et pilgrimsord fra arket - klik her De får at vide, at de skal tænke over det, imens alle går i stilhed til næste stop
  • Kl. 9.30. 2. stop: Vi lærer at synge pilgrimsverset - klik her for at se teksten, som kan deles ud til børnene. For at høre sangen - klik her Der er flere vers, men brug kun det ene til minikonfirmanderne. Til gengæld kan det synes nogle gange. Herfra går vi videre og taler sammen to og to om vores pilgrimsord, og hvorfor man har valgt det
  • Kl. 9.45. 3. stop: Her må man venligt og roligt gå rundt og spørge hinanden uddybende til hinandens pilgrimsord. Alle går herfra i stilhed til sidste stop
  • Kl. 10. 4. stop: Ankomst til præstegården. Der er mulighed for, at man kan fortælle, hvordan man oplevede vandringen eller andet. Pilgrimsverset synges igen
  • Kl. 10.10-10.50. I konfirmandstuen fordeles minikonfirmanderne nu i fire grupper, og alle i gruppen har en børnebibel. Fortæl om dengang, Jesus var 12 år
  • De fire grupper får nu hver sin fortælling, de skal arbejde med. 1) Jesus blev døbt 2) Jesus gik på vandet 3) Den lille mand i træet 4) Kvinden der skulle straffes. I gruppen læser man fortællingen og snakker sammen om, hvad den handler om. Hver gruppe laver så et lille optrin over fortællingen, som vises for de andre grupper
  • Kl. 10.50-11.00. Pause
  • Kl. 11.00-11.45. Optrin vises. Herefter synges DDS 68 "Se hvilket menneske"
  • Kl. 11.50-12.10. Eventyret om gudstjenesten - klik her
  • Kl. 12.10. Pilgrimsverset synges 
  • Kl. 12.15. Farvel