Dåbsgavekort

Dåbsgavekort

Mål

At tænke over dåbens betydning

At understrege begreberne "gave" og "evigt"

Forløb

Konfirmanderne er blevet bedt om at gå hjem og finde et billede fra deres dåb i fotoalbummet, tage et billede med mobilen og sende det til præsten. (Det er nemt over Facebook, hvis man benytter det.) Man kan også fotografere noget, man har fået i dåbsgave. Præsten printer billederne ud. Til de, der ikke har fået fremsendt et billede, findes et billede af døbefonten (helst den, hvor den enkelte konfirmand er døbt).

  • Genfortælling af dåbsteksterne fra dåbsritualet (gerne til morgensangen).
  • Hvad sker der ved en dåb?

Konfirmanderne byder ind med det, de kan huske. (Vand, dåbskjole, korstegn, fadervor, faddere osv.). Præsten knytter lidt forklarende kommentarer til og skriver ordene op på tavlen /post-its el.ligne, efterhånden som de kommer op.

  • Præsten viser et gavekort frem. (f.eks. til en biograftur m. popcorn og sodavand)

Hvad er det? Et gavekort har: Udstedelsesdato, en værdi, en gyldighedsperiode

  • Konfirmanderne fremstiller et gavekort, der repræsenterer deres dåb

 

Udstedelsesdato og sted:  Kirke og dato

Værdi: Brug gerne ordene fra tavlen som inspiration

Gyldighed: Evigt!

 

 

 

Forberedelse

Sikre at man har farvet karton i A4 format.

Udprintede dåbsbilleder, lim, saks, papir, tush/blyanter.

Materialer

Farvet karton i A4 format.

Udprintede dåbsbilleder, lim, saks, papir, tush/blyanter.

Varighed

30-45 minutter