at tale om liv og død og Marthas oplevelser
For at sætte den rette stemning flyttes dagens andagt ud på kirkegården, hvis det er muligt. Find et passende sted på kirkegården og tænd et stearinlys inden I begynder andagten.
Omdrejningspunktet er Martha og hendes oplevelse af sin bror Lazarus, der opstår fra de døde. Begynd andagten med at genfortælle teksten Johs. 11,19-45, eller hvis du har tid, så lav selv en gendigtning, hvor hele handlingsforløbet ses fra Marthas perspektiv. Hvad tænker hun? Hvad er hendes tanker om liv og død?
Når genfortællingen er afsluttet lægges 20 forskellige kvindeportrætter ud på jorden/gulvet - klik her. Konfirmanderne går rundt imellem de forskellige kvindeansigter og stiller sig ved det ansigt, som de synes passer til Marthas reaktion, da Lazarus vækkes til live igen af Jesus. Hvordan ser hendes ansigtsudtryk ud? Hvad føler hun?
Afslut andagten ved i fællesskab med konfirmanderne at reflektere over, hvordan Jesu opvækkelse af Lazarus påvirkede Martha, og om fortællingen har betydning for os i dag. Måske er Lazarus’ tilbagekomst til livet et billede på, at selv der hvor tingene ser mest sort ud, er der et håb for os.
Forslag til liturgi - klik her
Joh 11,19-45
Find kvindeportrætterne - klik her